For ledere: Håndtering af smittede med COVID-19

Information til ledere ved Natural Sciences og Technical Sciences

Med nærmeste leder menes institutleder, institutsekretariatsleder, viceinstitutleder eller sektionsleder, administrationschef eller funktionschef.

Nærmeste leders ansvar

Det er nærmeste leders ansvar:

  • at afklare, sammen med medarbejderen og Styrelsen for Patientsikkerhed, hvilke nære kontakter (både kolleger og studerende) medarbejderen har haft på AU.
    OBS!
    Når en medarbejder er blevet testet positivt, bliver vedkommende kontaktet af Styrelsen for Patientsikkerhed, der koordinerer smitteopsporingen.
  • at der straks gives besked pr. tlf. til Nat og Techs Smitteberedskabsgruppe (find kontaktliste her på siden). Hvis ingen kan kontaktes pr. telefon sendes en SMS til Niels Damgaard med besked om ”CORONA”). Smitteberedskabsgruppen kan vejlede og støtte ift. processen samt yde hjælp til at iværksætte tiltag i forhold til rengøring samt orientering af de nødvendige parter på AU.
  • at der straks gives besked til de kolleger og studerende, der har været i nær kontakt med den COVID-19-smittede.
    Lederen skal gøre de nære kontakter opmærksom på følgende:
    • at der er konstateret smitte hos én, de har været i kontakt med (uden angivelse af identitet hat. GDPR)
    • at de bør selvisolere sig og få foretaget en COVID-19 test
    • at de derfor skal være særligt opmærksomme på sygdomstegn
    • at de derfor i endnu højere grad skal følge de generelle råd om god hygiejne
    • at de bør orientere sig i sundhedsstyrelsens materiale for nære kontakter.
      En definition på nære kontakter findes på side 7 i pjecen, på AUs corona-hjemmeside, www.au.dk/corona, eller gentaget nedenfor.

Aftal med Smitteberedskabsgruppen

Nærmeste leder aftaler med Smitteberedskabsgruppen:

  • hvem (leder eller smitteberedskab) der iværksætter en grundig rengøring af medarbejderens arbejdsstation og andre relevante steder medarbejderen har været
  • hvem (leder eller smitteberedskab) orienterer enhedens leder (institutleder/admini­strationschef), som dernæst orienterer dekan/direktør om situationen hurtigst muligt
  • hvem (leder eller smitteberedskab) sikrer orientering af Pernille Bak, PA for universitetsdirektøren, pernillebp@au.dk og Sys Christina Vestergaard, kommunikations- og pressechef, scv@au.dk om situationen hurtigst muligt
  • hvordan lederen informerer øvrige relevante kolleger (som ikke er nære kontakter) om, at ”en medarbejder er sygemeldt eller hjemsendt pga. COVID-19, at kolleger i risiko for smitte er orienteret, og at arbejdspladsen er rengjort”. Specifikke medarbejderes konkrete sygdom bør principielt ikke nævnes (jf. GDPR).
  • i hvilket omfang smitteberedskabet på grund af at den smittede medarbejder har undervist også skal iværksætte en smittehåndtering blandt studerende
  • at lederen sikrer at fraværsadministratoren informeres om registrering af sygefravær i AUHRA med angivelse af COVID-19 (med henblik på refusionssøgning fra første sygedag)

Oplysninger til Smitteberedskabsgruppen

Nærmeste leder skal hurtigst muligt oplyse Smitteberedskabsgruppen om følgende – gerne pr. mail:

  • navn (aht. GDPR anvendes navnet alene til evt. smittesporing og videregives alene til dette formål)
  • oplysning om enhed (fakultet, institut, adm.enhed)
  • geografisk placering: adresse samt bygnings-, og lokale-nummer
  • info om vedkommende har afholdt undervisning de seneste 14 dage og i givet fald hvilke kurser og hold samt i hvilke lokaler (bygnings- og lokalenummer) undervisningen er foregået i
  • særlige opmærksomhedspunkter: f.eks. omfang af andre mulige smittede på AU.
    NB: Aht. GDPR anvendes evt. navne alene til evt. smittesporing og videregives alene til dette formål.

Yderligere information