AU Library giver nu elektronisk adgang til alle danske standarder

Standarder er et vigtigt værktøj for både ansatte og studerende på AU og bliver brugt i mange forskellige sammenhænge.

Link to logo

En ny aftale med Fonden Dansk Standard betyder, at der nu er elektronisk adgang til samtlige gældende danske standarder, samt forslag og ophævede standarder, via Standard Distribute. Alle standarder ligger i fuldtekst og det er muligt at printe dem ud. Udover danske standarder er der også adgang til internationale og europæiske standarder, som er godkendte som danske standarder (DS/EN, DS/IEC og DS/ISO).

For at få adgang til standarderne, så går du ind via AU Library - Standarder. Vælg ”Log ind til Standard Distribute”. Du skal logge ind via WAYF, brugernavn og kodeord svarer til dit login til mit.au.dk, se evt. mere information på medarbejdere.au.dk.

Har du brug for hjælp til brug af Standard Distribute, så kontakt AU Library, Katrinebjerg.