Tilbage til arbejdet – men ikke til den samme hverdag

Mange medarbejdere vender nu tilbage til laboratorier og kontorer på Tech. Men der er nye forholdsregler og retningslinjer, der skal overholdes, for at vi kan undgå corona-smitte.

Foto: Unsplash

Når forskere og administrative medarbejdere i disse dage vender tilbage til kontorer og forskningslaboratorier, bliver det et gensyn med de kendte rammer, men en del vil stadig være anderledes end før corona-krisen. 

Medarbejdere møder låste døre, studielivet ligger fortsat øde hen, universitetet vil ikke summe af liv fra faglige og sociale arrangementer, som vi er vant til. Og der vil fortsat være begrænsninger fx for fysiske møder og hvor mange der må opholde sig samtidig i et lokale.

NB: På Sjælland er der fortsat begrænsninger i, hvem der må vende tilbage til arbejdspladsen. Som udgangspunkt gælder det alle forskere samt herudover det tekniske personale, der er nødvendig for at udføre forskningen. De fleste administrative medarbejdere arbejder derfor fortsat hjemmefra.

Aarhus Universitet har udarbejdet fælles retningslinjer med afsæt i de nationale retningslinjer og sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Retningslinjerne gælder fra 27. maj og indtil videre.

Læs mere i nyheden: Pas på hinanden, når I vender tilbage til arbejdet

Hygiejne er et fælles ansvar

Der bliver gjort rent efter samme standard som før i bygningerne på Nat. Men et højt hygiejneniveau er fælles ansvar, og det er nødvendigt at alle er opmærksomme på at passe på sig selv og hinanden ved at vaske hånder, bruge håndsprit og aftørre kontaktflader.

Læs mere i nyheden: Sprit på vej til alle – og rengøring i system


Se også AU's hjemmeside: