Viden og lokal dialog driver Danmarks grønne landbrugsomstilling

Rundt om i Danmark bliver jorden genstand for noget helt særligt: ægte samarbejde. Lokale treparter – bestående af kommuner, lodsejere, naturorganisationer og Naturstyrelsen – mødes om konkrete planer for, hvordan lavbundsjorde, vådområder og landbrugsjord kan omlægges. Det er ikke bare snak. Det fører til handling.

“Vi har fået en anden professionalisme i arbejdet med natur og klima,” siger Flemming Kofoed, formand for DN Holstebro og medlem af lokal trepart Nissum Fjord. “Der bliver lyttet til landmændenes virkelighed, og der kommer viden i spil. Jeg oplever en anden vilje til at finde løsninger.”

For få årtier siden ville de samme aktører have stået stejlt over for hinanden. I dag sætter de sig ved samme bord og forhandler – med støtte fra rådgivere, forskere og ny teknologi. Flemming Kofoed er en af de mange deltagere i de lokale grønne treparter, hvor et stort generationsskifte, nye støtteordninger og teknologisk udvikling har skabt nye forudsætninger for samarbejde. Og det virker, siger han:

“Vi kommer et langt skridt frem med ådale og lavtliggende arealer, uden konfrontation med landbruget. Det er en anden stemning end tidligere.”

Den danske tilgang til jord og landbrug har vakt stor interesse i udlandet og spørgsmålet rejser sig: Kan den grønne trepart eksporteres? Hvad kræver det at få lokale parter til at samarbejde? Og kan man overføre modellen til andre lande med helt andre traditioner for jordforvaltning?

En dansk model med europæisk opmærksomhed

Ifølge Jørgen E. Olesen, professor ved Aarhus Universitet, er det netop samspillet mellem flere elementer, der skaber resultater:

“Vi er nødt til at have mere teknologi. Det er teknologi, der løser tingene. Vi har et rådgivningssystem, der taler direkte med landmændene. Vi har forskningsbaseret viden, politisk vilje og finansiering. Der er mange lande hvor de forudsætninger ikke er til stede. Den grønne trepart er ikke noget, man bare kan eksportere – men man kan lære, hvad der skal til.”

Han tilføjer, at teknologien skal følges af forretningsmodeller, der giver mening for landmændene:

“Mange af de løsninger, vi ønsker, er kun mulige, fordi teknologien findes. Men der er ikke altid betalingsvillighed – derfor skal det også give mening økonomisk.”

Den danske tilgang til grøn omstilling i landbruget tiltrækker i stigende grad international interesse. Under European Mission Soil Week 2025, der finder sted 5.-6. november på Aarhus Universitet, er trepartsmodellen et af de mest diskuterede emner.

Ifølge Diego Canga Fano, fungerende vicegeneraldirektør i EU-Kommissionens landbrugsdirektorat:

“Danmark fortjener særlig anerkendelse for sin rolle som frontløber i bæredygtigt landbrug. I viser, at produktivitet og miljøhensyn kan gå hånd i hånd. Danske landmænd har længe vidst, at sunde jorde er grundlaget – ikke kun for produktion, men også for modstandsdygtighed og bæredygtighed.”

Eskild Holm Nielsen, dekan ved Faculty of Technical Sciences og vært for konferencen, sætter det i et større perspektiv og understreger vigtigheden i forskningen og det fælles mål:

“Jord er mere end noget, vi står på. Den bærer planter, dyr og mennesker. Den giver os mad, lagrer kulstof, renser vand og stabiliserer klimaet. Det minder os om, at missionen ikke kun er en videnskabelig indsats, men også et fælles europæisk mål – et mål, der afhænger af samarbejde mellem forskere, beslutningstagere og borgere.”

Græs, samarbejde og forretningsmodeller

Den teknologiske udvikling åbner også for nye forretningsmodeller og afgrøder. Klaus Kristensen, kvægavler, ser stort potentiale i græs og biomasse:

“Græs er en af de mest effektive afgrøder til at forbedre jordens sundhed. Og med ny teknologi kan vi trække protein ud og bruge det i foder. Det vil være som guld fra himlen.”

Christian Høegh-Andersen, næstformand i Landbrug & Fødevarer, er enig:

“Græs har en stor fremtid i dansk landbrug. Det har mange anvendelser, og jeg tror, vi kommer til at se endnu bredere brug – inden for biogas, bioraffinering og tekstiler.”

Teknologierne baner vejen for en grøn omstilling – men det kræver investeringer og de rette rammevilkår.

“De fleste landmænd vil hellere levere på natur end betale en afgift,” siger Klaus Kristensen.

En fælles europæisk målsætning for sunde jorde

Den danske grønne trepart bliver i stigende grad fulgt tæt i Bruxelles og andre europæiske hovedstæder – især i lyset af Mission Soil, en af EU’s fem flagskibsmissioner under Horizon Europe. Målet er, at mindst 75 % af Europas jorde skal være sunde i 2030. For at nå dertil er lokale partnerskaber, folkelig involvering og vidensbaseret handling afgørende.

Her skiller den grønne trepart sig ud – ikke som en teknokratisk løsning, men som en samarbejdsmodel, hvor kommuner, lodsejere, NGO’er og myndigheder alle sidder med ved bordet.

“Det væsentligste andre kan lære af os er at bringe alle parter til borde,” siger Maria Schack Vindum, departementschef i Ministeriet for Grøn Trepart. “Ikke nødvendigvis at regulere alting fra centralt hold – men at sætte visioner og mål, give lokalt ejerskab og mediere mellem interesser.”

Hun fortsætter:

“Det er en national plan, men det er de lokale partnerskaber – i tæt samarbejde med lodsejere, borgere og organisationer – der gør den levende. At bringe landmænd og naturorganisationer til samme bord har vist sig at være et stærkt redskab.”

Vindum håber, at den danske erfaring kan inspirere andre lande til at skabe nye former for dialog og bygge bro mellem interesser:

“Når vi arbejder sammen, kan vi nå både de grønne mål – og bevare et stærkt landbrugserhverv.”

Flemming Kofoed deler den ambition:

“Vi har opdyrket Danmark meget mere end det europæiske gennemsnit, så vi har en særlig forpligtelse til at give noget tilbage. Der er kommet større bevidsthed i landbruget om dets rolle i samfundet. Trepartsarbejdet er en start på noget stort, nu er vi i gang, og de mere detaljerede ting kommer henad vejen. Vi kører, mens vi asfalterer. Og der er grund til at være optimistisk – selv for en biolog som mig.”

FAKTA

> Hvad er den grønne trepart?

Den grønne trepart er en samarbejdsmodel mellem den danske regering, arbejdsmarkedets parter og vidensaktører, der skal sikre en grøn omstilling af landbruget.

Den nationale trepart består af: Regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri, KL og Concito (videnspartner).

De lokale treparter: 23 kommunalt forankrede grupper med deltagere fra kommuner, naturorganisationer, landbrugsorganisationer og Naturstyrelsen. De udarbejder lokale omlægningsplaner og implementerer de politiske aftaler i praksis.

> Biomasse, arealanvendelse og vejen væk fra det fossile

Europa står over for en stor udfordring: at skaffe biobaserede alternativer til fossile brændsler og materialer – uden at gå på kompromis med fødevareproduktion eller natur.

Biomasse fra græs, lavbundsjorde og vådområder kan spille en nøglerolle. Ved at konvertere vådområder til græs og høste det til foder, biogas eller grøn kemi, kan man både lagre CO₂, forbedre biodiversitet og skabe grønne produkter. Men det kræver teknologisk udvikling, arealplanlægning og lokale aftaler.