Højskoletemadag på AU Viborg: Regenerativt landbrug i praksis

Højskoletemadagen på AU Viborg samlede elever fra Kalø Højskole og Vestjyllands Højskole, som allerede arbejder aktivt med regenerativt landbrug og permakultur i deres hverdag. Dagen gav dem mulighed for at koble denne praksisnære viden med hands-on erfaring og forskningsbaserede metoder fra universitetets arbejde med jord, afgrøder og dyrkningssystemer.

Gennem to workshops fik eleverne indblik i, hvordan regenerativt landbrug undersøges i en forskningskontekst. I den første workshop arbejdede de med jordpakning og jordsundhed, hvor de blandt andet afprøvede visuel evaluering af jordstruktur (VESS) og fik demonstreret røntgenmikro-CT-scanning samt visualisering af jordens mikroorganismer. Den anden workshop fokuserede på forskelle mellem flerårige og enårige afgrøder og deres betydning for klima og miljø, herunder kulstofpuljer, næringsstoffer og konkrete eksempler fra igangværende forskning og studenterprojekter.

Dagen blev rundet af med debat og refleksion, hvor eleverne diskuterede barrierer og muligheder for regenerativt landbrug – set i lyset af både deres egne erfaringer fra højskolerne og den forskning, de havde mødt i løbet af dagen. Her blev det tydeligt, at regenerativt landbrug ikke kun handler om metoder, men også om relationer, fællesskab og forbrugernes muligheder for at træffe informerede valg. Som en elev sagde:

“Jeg tror mange gerne vil være etiske forbrugere, men det afhænger meget af, hvor let det er at træffe det valg. Men der mangler tydelige og gennemsigtige mærkninger, som forklarer både dyrkningsmetoder, næring og hensyn til natur og dyr.” 

En anden påpegede: 

“Regenerativt landbrug handler ikke kun om produktion, men om fællesskab – når man er med til at høste, lære om årstiderne og skabe en relation til jorden, giver det meget mere mening.”

Diskussionerne pegede på, at regenerativt landbrug ikke alene handler om nye teknikker og metoder, men også om relationer mellem mennesker, jord og fødevarer. For flere elever blev netop forbindelsen mellem viden og deltagelse fremhævet som afgørende for, at regenerative praksisser kan få fodfæste og leve videre i hverdagen.