Institut for Bioscience skifter navn til Institut for Ecoscience
En ny begyndelse tager form for Institut for Bioscience, efter opdelingen af Science & Technology betød, at det biovidenskabelige institut skulle deles i to dele med hvert sit fokusområde. Efter et længere forarbejde med bl.a. en ny strategi, er der nu identificeret en række styrkeområder, der skaber grobund for et nyt fokus. Som led i det arbejde er det besluttet at skifte navn til Institut for Ecoscience. Det sker fra 1. oktober 2021.
Institut for Bioscience blev delt i januar 2020 i forbindelse med opsplitningen af Faculty of Science and Technology, der blev til de to fakulteter Technical Sciences (Tech) og Natural Sciences (NAT). Ved delingen blev en del af instituttet lagt under NAT og en del lagt under Tech. Af flere forskellige årsager, herunder et institutlederskifte, blev navneskiftet af det biologifaglige institut på Tech ikke gennemført, og denne del fortsatte med navnet Bioscience.
Med professor Ole Hertel udnævnt som institutleder, og en længere strategiproces gennemarbejdet, kan instituttet nu tage hul på en ny begyndelse. Det nye navn, Institut for Ecoscience, afspejler instituttets grundige forarbejde, der skal udmunde i en etablering af forskningsområdet med solide forankringer til det øvrige fakultet på Tech, og på samme tid kunne signalere den faglige bredde og retning, der er på instituttet, forklarer Ole Hertel:
”Der er en stor identitet i et navn, og jeg er dybt taknemmelig for det store engagement, der er blevet udvist fra medarbejderne i denne proces. Instituttet arbejder med en økosystemorienteret tilgang til forskningsaktiviteterne, og ’ecology’ betyder netop studiet i forholdet mellem de levende væsener og deres miljø: studiet af økosystemer. Det nye navn signalerer altså klart, at vi har fokus rettet med den del af naturvidenskaben, der handler om en systemisk tilgang til området økologi,” siger Ole Hertel.
Faglige spor med klare retninger
Instituttets økosystemtilgang afspejles i den strategiske opdeling på fire faglige styrkeområder, der også udgør rammen for sektionerne. Styrkeområderne er ikke skarpt adskilt, og der er stort overlap mellem dem, hvilket også afspejles i instituttets forskning. Disse fire styrkeområder er: Terrestriske økosystemer, Ferske økosystemer, Marine økosystemer og Arktis. Sidstnævnte dækker både terrestriske, ferske og marine økosystemer, men har fokus på det geografiske område Arktis og især Grønland.
I 2022 vil de jyske tjenestesteder på Ecoscience i Silkeborg og Kalø flytte til campus i Aarhus, og instituttet vil herefter have to primære tjenestesteder: Roskilde og Campus Aarhus. Det er ambitionen, at indflytningen vil give mulighed for øget og tættere samarbejde med bl.a. ingeniør- og agro-institutterne og med Institut for Biologi på NAT, der har sine aktiviteter centreret i Aarhus. Man vil også komme tættere på studiemiljøet, hvilket naturligt vil give muligheder for at øge rekrutteringen af studerende og bidrage til undervisning.
Disse parametre er inkluderet i den kommende strategi, der ifølge planen skal offentliggøres i begyndelsen af oktober 2021.
Indflytningen betyder, at to velfungerende tjenestesteder nedlægges for at blive integreret på campus. Det er en del af en overordnet campusplan for universitetet, og den nye strategi har derfor også til formål at medvirke til at skabe en ny velfungerende enhed på campus i Aarhus og sikre, at samarbejdet med tjenestested Roskilde samtidig opretholdes og styrkes, så instituttet fortsat fremstår som én stærk samlet enhed på trods af den geografiske deling.