Lokalsamfundet samles til borgermøde på AU Viborg

Viborg Kommune inviterer til borgermøde på AU Viborg den 6. oktober, hvor temaet er den nye lokalplan for området. Lokalplanen er netop nu i offentlig høring.

Udviklingen på AU Viborg kalder på en ny lokalplan, der på sigt giver mulighed for at anvende flere bygninger til undervisning, opføre ny bebyggelse og udvide Agro Business Park. Tirsdag den 6. oktober kl. 17-19 inviterer kommunen derfor til borgermøde på AU Viborg.

”Kommunen har valgt at lægge borgermødet på AU Viborg, og det giver os en rigtig god mulighed for at give lokalsamfundet et indblik i campusudviklingen og vores visioner for AU Viborg. Vi håber på et stort fremmøde og en god aften med masser af dialog med vores naboer og andre interesserede,” siger Bent Lorenzen, der er chefkonsulent og arbejder med udvikling af AU Viborg.

Den nye lokalplan er i offentlig høring frem til den 12. november. Du kan læse mere om planen og den igangværende høring her