Mikkel Tamstorf konstitueret institutleder på Institut for Ecoscience

Mikkel Tamstorf konstitueres som institutleder for Institut for Ecoscience (ECOS) pr. 1. januar 2023.

Mikkel har en forskningsbaggrund i effekter af klimaændringer på økosystemer i det arktiske og har siden 2013 fungeret som viceinstitutleder ved ECOS i Roskilde med ansvar for det arktiske og marine. Mikkel har god erfaring med arbejdet i institutledelsen og den fortsatte implementering af instituttets strategiske udvikling.

ECOS er inde i en periode med spændende muligheder inden for den grønne omstilling. Derfor er det positivt, at Mikkel og resten af instituttet kan sikre momentum og fortsat udvikling i den kommende tid.

Mikkel overtager stillingen fra Ole Hertel, der tiltræder som prodekan for myndighedsbetjening 1. januar 2023. Den varige stilling som institutleder slås op snarest muligt.