Nytårshilsen fra dekanen

Kære alle

Om få dage går de fleste på ferie. Når vi ses igen, har vi taget hul på et nyt år, hvor meget selvfølgelig vil være som vi kender det, men hvor vi også kommer til at tage nye skridt for fakultetet.

De sidste uger op mod jul er der sket flere ting, der peger fremad. I tirsdags skrev jeg under på en ny samarbejdsaftale mellem Aarhus Universitet og det franske institut INRAE. Aftalen er – sammen med en lignende strategisk aftale, som vi allerede har med hollandske Wageningen University and Research – fundament for tværgående samarbejde mellem nu tre af Europas fremmeste forskningsmiljøer inden for landbrug, fødevarer og miljø.

Det understreger, hvor højt vi prioriterer tværgående samarbejder her på Tech og på AU i det hele taget, og det viser også, at vi er en attraktiv samarbejdspartner for andre. Det glæder jeg mig meget til at se blive foldet ud i de kommende år.

I sidste uge faldt den store Campus 3.0-plan også på plads. De største enkeltstående projekter er udbygningen af AU Viborg og samlingen af ingeniørområdet i Aarhus. Men vi er også det fakultet, der har flest fysiske lokationer rundt omkring i landet, og jeg er glad for, at vi prioriterer udvikling bredt med for eksempel det nye forsøgsanlæg med solpaneler i Flakkebjerg, mere jord til forskning i Auning og en kommende bygningsrenovering i Roskilde.

I august åbnede vi tre nye uddannelser på AU Viborg. Rektor stod for den officielle åbning sammen med Viborgs borgmester Ulrik Wilbek, og jeg synes, vi havde en fantastisk dag. De nye studerende var glade og fulde af forventning, og blandt vores ansatte var der stolthed og måske også lettelse over, hvor godt det var lykkedes at blive klar.

Udviklingen i Viborg er et eksempel på, hvor stærkt vi står, når vi formår at forene uddannelse, forskning og rådgivning. AU Viborg får en stadigt stærkere profil som Danmarks Grønne Campus, når der både kommer flere studerende og nye forskningstiltag i blandt andet biosolutions de kommende år.

Aftalen om den grønne trepart understreger, at samfundet efterspørger mere forskning i natur, miljø, klima, landbrug og fødevarer. Der er brug for det, vi bidrager med, uanset om det er nye teknologier, der kan mindske udledningen af drivhusgasser eller overvågning af natur, miljø og biodiversitet, så vi ikke famler i blinde i den grønne omstilling. Tænk bare på, hvor afgørende vores forskningsrapporter om iltsvind i de danske farvande har været som beslutningsgrundlag for de politiske beslutninger, der er blevet truffet i år.

Jeg mærker i det hele taget stor opbakning til vores forskningsbaserede rådgivning fra vores samarbejdspartnere i ministerier og styrelser. Det kan skvulpe lidt i aviserne ind imellem og i debatten mellem politikere og interesseorganisationer; det er svært at undgå, når vi rådgiver inden for emner med stor politisk bevågenhed. Det rokker dog ikke ved det store billede af Aarhus Universitet som troværdig rådgiver og samarbejdspartner, og jeg ser det som en blåstempling af samarbejdet, at DCE i Roskilde har fået hævet sin bevilling med øremærkede midler fra forskningsreserven, og at der også er kommet en seksårig aftale om økonomien til at styrke forskningsmiljøerne bag rådgivningen generelt.

Desværre møder vi ikke kun medvind fra politisk side for tiden. Der er store reformer af uddannelsesområdet på vej, både kandidatreformen og en reform af uddannelsen til professionsbachelor.

Begge dele rammer vores uddannelser. Diplomingeniørerne får som følge af regeringens forslag en forkortet uddannelse uden det bachelorprojekt, der som regel bliver lavet i samarbejde med en virksomhed og ofte fører til det første job. Forkortelsen betyder også, at diplomingeniørerne mangler 15 ECTS-point for at kunne læse videre på kandidatuddannelsen til civilingeniør. Og kandidatreformen begrænser antallet af studiepladser på bacheloruddannelsen med 10-20 procent.

Jeg synes, det er den helt forkerte vej at gå, når vi ved, at virksomhederne efterspørger dygtige ingeniører. De skal ud at tage livtag med samfundets store udfordringer – energi, cybersikkerhed, nye klimavenlige materialer og meget mere – og bidrage til produktiviteten i de virksomheder, der tjener penge hjem til Danmark. Derfor gør vi og erhvervslivet og deres organisationer også, hvad vi kan, for at få politikerne til at tænke sig om en ekstra gang.

2025 kommer også til at stå i strategiernes tegn. Lige nu er AU’s overordnede strategi for perioden frem til 2030 i høring. Derefter kommer turen til fakultetets og siden institutternes strategier.

Vores nuværende 2025-strategi med Technical Sciences som det samarbejdende  og løsningsorienterede fakultet med fokus på grøn og digital omstilling har været god for os. Alle institutter og centre har haft vækst, vi har et godt omdømme og vi har skabt en kultur for strategisk samarbejde eksternt og internt.

Derfor har vi ikke brug for en ny strategi med andre ambitioner og pejlemærker, men vi har brug for yderligere implementering og konsolideret vækst, så vi kan blive ved med at imødekomme de krav, samfundet stiller til os.

Jeg kan mærke, at mange går engagerede ind i opgaverne og finder arbejdsglæde i, at vores arbejde skaber impact i samfundet omkring os. Vi bidrager med uddannelse, rådgivning og forskning på internationalt niveau, og vi viser, at vejen til udvikling går gennem nysgerrighed, åbenhed og samarbejde.

Derfor ser jeg også frem til et godt 2025 for fakultetet. Der er så meget spændende at arbejde videre med. Vi skal udvikle de nye erhvervskandidatuddannelser. Vi skal videre med campusplanerne på alle vores lokaliteter, så vi kan få endnu bedre rammer om uddannelse, myndighedsrådgivning og forskning. Og så skal vi fortsætte med at forfølge ambitionen om at bidrage til det samfund, vi alle sammen er en del af.

Jeg håber, juleferien vil gøre jer godt, uanset hvordan I holder den og hvem I er sammen med. Det er godt at puste ud og lade op. Jeg sender mine bedste tanker og ønsker alle et godt gensyn i 2025.

De venligste hilsner

Eskild