Præsentér din forskning på tre minutter og bliv en skarp(ere) akademisk formidler
Ph.d.-skolelederne på Aarhus Universitet inviterer til ’Three Minute Thesis’ (3MT) konkurrence for alle ph.d.-studerende. Er du ph.d.-studerende, og vil du gerne oppe dine kommunikationsskills? Så læs med her!
Opgaven er simpel: præsentér din forskning på tre minutter, med kun ét slide og ingen andre ressourcer – for et publikum af ikke-specialister.
Hvis du synes, det lyder spændende, sjovt og udfordrende, kan du ansøge om at få en plads i konkurrencen, som i år løber af stablen onsdag den 13. marts 2024 i Stakladen på Aarhus Universitet.
Alle deltagende ph.d.-studerende vil modtage træning og undervisning i akademisk formidling, kropssprog, stemmeføring og særlige 3MT-skills, så de er helt klar til at brænde igennem på scenen i Stakladen.
Vinderen af 3MT-konkurrencen garanteres ikke kun forbedrede kommunikative færdigheder, men også et rejsestipendium på 35.000 kr. Derudover får vinderen også mulighed for at blive en af de tre finalister i den internationale Coimbra-finale, hvor mere end 35 europæiske universiteter konkurrerer. Og prisen som årets People’s Choice Award uddeles til den, som publikum synes er bedst.
Du kan læse mere meget mere om konkurrencen, krav og ansøgningsproces på hjemmesiden: www.phd.au.dk/3mt.
Konkurrencen foregår på engelsk og ansøgningsfristen er den 26. januar 2024.