Tech skal rådgive de grønlandske myndigheder i yderligere fem år

Siden 1980’erne har en tværfaglig gruppe af forskere fra Aarhus Universitet – først i regi af Grønlands Miljøundersøgelse og siden Danmarks Miljøundersøgelser – rådgivet de danske og grønlandske myndigheder om, hvordan natur og miljø kan blive påvirket af råstofudvinding, og hvordan påvirkningerne kan begrænses mest muligt. Siden 2009, hvor Grønlands Selvstyre hjemtog råstofområdet, er denne rådgivning og forskning til Selvstyret foregået i et tæt samarbejde med Grønlands Naturinstitut. Nu er et nyt aftalekompleks, som består af i alt tre aftaler, faldet på plads, hvilket betyder, at Aarhus Universitet gennem DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi – og sammen med Grønlands Naturinstitut – indtil 2029 skal levere forskningsbaseret rådgivning og forskning til Miljøstyrelsen for Råstofområdet i Selvstyret.

”En af vores styrker, når det kommer til samarbejdet med de grønlandske myndigheder, er, at vi er gode til at arbejde tværfagligt. Når vi f.eks. rådgiver om påvirkninger fra minedrift, har vi brug for viden om både geokemi, miljøkemi, toksikologi, udvaskning og støvspredning, men også om, hvordan minedriften kan påvirke dyr, planter og biodiversitet i området,” fortæller seniorforsker Anders Mosbech fra Institut for Ecoscience, der er forsknings- og rådgivningschef for opgaverne for det grønlandske selvstyre:

”Et eksempel på en konkret opgave, som vi løser, er rådgivning til Selvstyrets sagsbehandling, når et mineselskab søger om en udnyttelsestilladelse og ønsker en miljøkonsekvensvurdering  godkendt. Vi vurderer selskabets miljøvurdering på, om den er veldokumenteret og retvisende, om selskabet har undersøgt de relevante forhold med tilstrækkelig dataindsamling, og om selskabet planlægger at begrænse miljøpåvirkningen ved anvendelse af de bedst tilgængelige metoder og teknologier, siger Anders Mosbech. Han fortsætter:

”Det er vigtigt, at vurderingen giver en troværdig beskrivelse af både de kort- og langsigtede miljøpåvirkninger, som aktiviteterne vil medføre, som de grønlandske politikere så kan tage stilling ud fra. Også her trækker vi på tværfaglig ekspertise, som oftest fra Techs institutter, men også fra resten af AU eller eksternt, hvis nødvendigt.”

Både forskning og rådgivning foregår, så der sker en videnoverførsel til Grønlands Naturinstitut, der svarer til en sektorforskningsinstitution under den Grønlandske regering.

”En meget vigtig del af det, vi laver, er at klæde Grønlands Naturinstitut på, så de på sigt kan overtage opgaven med at rådgive Grønlands Selvstyre på råstofområdet,” siger Anders Mosbech.

Rådgivningen af Grønlands Selvstyre baserer sig på mere end 40 års forskning i Grønland, og rådgivningen og arbejdet med den uafhængige forskning går hånd i hånd.

”Lige nu arbejder vi f.eks. – som en kombination af forskning og rådgivning – med at kortlægge forskellige grønlandske regioner i relation til fremtidig minedrift. Vi kortlægger ting som vegetation og dyreliv og lokal udnyttelse af områderne til jagt og friluftsliv, så al denne information er til stede, når man skal planlægge minedriften,” siger Anders Mosbech og fortsætter:

”De data, vi indsamler, bruges også til at rådgive Grønlands Selvstyre omkring planlægningen af beskyttede områder. Vores data bliver også publiceret i NatureMap, som er Selvstyrets officielle platform for naturdata.”

Grønland ønsker en stigende industrialisering, og perspektiverne er på sigt store for minedrift, øget skibsfart og udnyttelse af vandkraft til andre større industrier.

”Grønlands Selvstyre har en ambition om at passe på deres land. Her skal Grønlands Naturinstitut og AU’s forskning og rådgivning gerne bidrage til, at der ikke bliver begået de samme fejl i Grønland i forbindelse med den øgede industrialisering, som vi har set ved bl.a. minedrift andre steder i verden. Så Grønland forhåbentlig kan undgå de værste skader fra forurening og forstyrrelser af dyrelivet,” siger Anders Mosbech.