Techs strategi i praksis: Fra problem til plantefars - Tangprotein skal berige fødevarer og samtidig skabe bedre havmiljø
Medlemmerne i fokusgruppen for Grøn omstilling har udarbejdet input til den fælles strategi for fakultetet. Gruppen foreslår et højt ambitionsniveau med afsæt i et tæt samarbejde mellem videnskab, erhverv og en række øvrige interessenter. Flere af fakultetets projekter er allerede del af den grønne dagsorden, f.eks. det interdiciplinære projekt SeaSus-protein.
Forskningsprojektet SeaSus-protein er et tydeligt eksempel på den strategi og ambition for grøn omstilling, som fakultetet skal følge fremadrettet.
Formålet med SeaSUS-protein er at mindske klimabelastningen ved at høste den grønne tangplante, søsalat, fra danske farvande for at udvinde protein fra den. Proteinet kan herefter bruges til at berige fødevarer som for eksempel plante-fars. På den måde vil tang-protein kunne bidrage til en mere bæredygtig fødevareproduktion. Høst af søsalaten vil desuden være til gavn for havmiljøet.
Det foregår i et samarbejde mellem forskere fra Institut for Fødevarer, Institut for Bioscience, Institut for Husdyrvidenskab og Institut for Miljøvidenskab samarbejder med virksomhederne Nordisk Tang Aps, Nordic Marine Nutrition ApS, HedeDanmark, WSP, samt Skive Kommune.
Store forekomster af søsalat i danske fjorde er et symptom på høj næringstilførsel og ringe miljøkvalitet. Søsalaten opsamler kvælstof og fosfor fra havmiljøet, når den vokser, og frigiver næringsstofferne igen, når den rådner. Når søsalaten rådner, lugter det fælt og udleder samtidig både lattergas og metan. Hvis søsalaten i stedet høstes før den rådner, som i SeaSus-projektet, opnår man både en mindre klimabelastning, et bedre havmiljø, og en højere rekreativ værdi i de berørte fjordområder.
Projektet indeholder foruden høst, teknologiudvikling til udvinding af protein, fødevareformulering, sensorisk evaluering og evaluering af miljøpåvirkning og teknoøkonomisk evaluering. SeaSus-protein ledes af Trine Kastrup Dalsgaard fra Institut for Fødevarer, og er bevilliget af GUDP.
I forbindelse med fokusgruppens udarbejdelse af hvidbogen fremhæver Carsten Suhr Jacobsen, institutleder på Miljøvidenskab og den ene forperson i fokusgruppen, netop det tværgående samarbejde på fakultetet i forbindelse med det grønne arbejde:
”Den grønne omstilling er et område, hvor Tech virkelig kan gøre en forskel. Faglighederne spænder vidt og kan i samarbejde understøtte hinanden i at finde de nye løsninger, der er brug for. Derfor har det også været en central del af fokusgruppens drøftelser, hvordan vi kan styrke det tværgående samarbejde på fakultetet.”
Tech uddanner og forsker i løsninger til den grønne omstilling. Fokusgruppen foreslår højt ambitionsniveau med afsæt i et tæt samarbejde mellem videnskab, erhverv og en række øvrige interessenter.
Techs tilgang til bæredygtig udvikling af kæden mellem landbrug, industri, byggeri, energi og forbrug skal være systemisk inden for forskning, uddannelse og myndighedsbetjening. Det omfatter løsninger til yderligere reduktion af drivhusgasser og andre udledninger, udvikling af synergier og reduktion af trade-offs mellem fødevareforsyning, biodiversitet, økosystem og brug af ressourcer samt endelig udvikling af nye teknologier og digitalisering.
Gruppen understreger, at alle løsninger bør inkludere biologiske, tekniske og samfundsmæssige aspekter af den grønne omstilling.