Nu kan du søge midler fra AUFF

Aarhus Universitets Forskningsfond åbner for ansøgninger til AUFF Recruiting Grants, International mobilitet og Publikationsstøtte.

Aarhus Universitets Forskningsfond. Foto: Lars Kruse, AU Foto

AUFF Recruiting Grants

Aarhus Universitets Forskningsfond sætter fokus på rekruttering med den nye pulje AUFF Recruiting Grants (som erstatter AUFF Starting Grants). Recruiting Grants kan ansøges og anvendes i aktuelle forhandlingssituationer, hvor et tilbud om startmidler vil være afgørende for at sikre rekrutteringen af en særdeles attraktiv kandidat. Der er derfor heller ingen ordinære ansøgningsrunder. Ansøgninger behandles i stedet løbende.

Du kan læse mere om AUFF Recruiting Grants her.

International mobilitet

Forskere får mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond. Fonden vil nemlig gerne støtte gæsteforskerbesøg på AU for udenlandske forskere og AU-forskeres ophold ved udenlandske universiteter. Der uddeles således både gæsteforskerstipendier og sabbaticalstipendier.

Ansøgningsfristerne er

Tirsdag d. 22. marts 2022 kl. 12.00

Torsdag d. 22. september 2022 kl. 12.00

Du kan læse mere om AUFF International mobilitet her.

Publikationsstøtte

Formålet med fondens publikationsstøtte er at sikre, at væsentlige videnskabelige arbejder af særlig høj kvalitet opnår støtte til egnet kvalitetspræget publicering og udbredelse. Dermed kan kendskabet til universitetets forskningsresultater styrkes i den internationale forskningsverden og i den brede offentlighed.

Ansøgningsfristen er

Onsdag d. 23. februar 2022 kl. 12.00

Du kan læse mere om AUFF Publikationsstøtte her.