Nyt fra IT: Chatbot til IT-support og mere bæredygtige mobiler
Fra oktober har du fået mulighed for at spørge den nye AUbot til råds, inden du kontakter en medarbejder hos IT. Derudover har IT lanceret en ny mobiltelefon med fokus på bæredygtighed.
En ny AI-chatbot til IT-vejledning og support for medarbejdere på AU har set dagens lys. Chatbotten, der er udviklet til at besvare spørgsmål ud fra informationerne på IT-vejledningssiderne, kan f.eks. hjælpe med opsætning af e-mail, installation af programmer, vejledning om sikkerhed eller brug af Teams og SharePoint.
Prøv den nye chatbot lige her (nederst i højre hjørne) >>
Ny mobiltelefon med fokus på bæredygtighed
IT har introduceret en ny smartphone, der kan bestilles via IT-webshoppen. Telefonen, der har navnet Fairphone, er udviklet med fokus på reparerbarhed, genbrug, arbejdsforhold og fairtrade-certificerede materialer.
Find Fairphone i IT-webshoppen >>