Visit i Viborg: Der er masser af boliger til de kommende studerende, der starter i efteråret 2024

Mandag eftermiddag var en delegation med deltagelse på tværs af Tech inviteret på rundtur med Viborg Kommune. Formålet var at blive klogere på, hvad der findes af boligtilbud til de kommende studerende på AU Viborg.

Nørresøparken
Brolandingen
Brolandingen
Brolandingen
Camp Logos
Camp Logos
Camp Logos
Solgården
Solgården

På trods af gråt og regnfuldt vejr fik en delegation med deltagelse fra både AU Viborg og fakultetssekretariatet mandag eftermiddag et fint og fyldestgørende indtryk af, hvad Viborg har at byde på for vores kommende studerende. Viborg Kommune, Boligselskabet Sct. Jørgen og Bolig Viborg havde nemlig inviteret på rundtur til nogle af de ungdomsboliger, der står klar til at modtage de nye studerende på AU Viborg fra efteråret 2024.

”Det var spændende ved selvsyn at opleve nogle af de gode rammer, Viborg Kommune stiller til rådighed for vores kommende studerende. Der er en bred vifte af muligheder at vælge mellem, når de unge mennesker skal finde et sted at bo, og det er også helt tydeligt, at der i Viborg lige nu er plads nok til alle – uanset, hvilken type af bolig vores kommende studerende drømmer om, siger Finn Borchsenius, der er prodekan for uddannelse på Tech.

Turen gik bl.a. omkring Nørresøparken, hvor der var mulighed for at se en af stedets ungdomsboliger. Derefter forbi Camp East, Merkur Kollegiet og Nørresø Kollegiet til Brolandingen, Camp Logos og Solgården, hvor der ligeledes var mulighed for at kigge nærmere på forskellige boligtilbud.

Undervejs var der også indlagt et stop på Vesterbrogade 10, som er en af de lokationer, der er i spil i forhold til et eventuelt kommende studenterhus i Viborg Kommune.

Fik du ikke set Viborg Kommunes oplæg om studieboliger og transport? Se det her >>