Brightspace: Deltag i workshops og få support

AU’s nye læringsplatform Brightspace nu åben og tilgængelig for alle undervisere og kursusadministratorer. Centre for Educational Development (CED) står klar til at hjælpe jer med at blive klar til næste semesterstart i det nye system med både workshops særligt tilpasset Tech samt online-support. Læs mere her om muligheder for hjælp og support i Brightspace.

Åbner i større version
Foto: Scott Graham for Unsplash

Hjælp og support til Brightspace

Brightspace-workshops:

Undervisere og kursusadministratorer har nu mulighed for at tilmelde sig online Brightspace-workshops, som er tilrettelagt specifik for ansatte på Nat og Tech. Disse workshops er arrangeret af CED (det tidligere STLL).

Her bliver du introduceret til platformens vigtigste funktioner som fx upload af materiale, kommunikation med de studerende og?oprettelse af læringsaktiviteter. Der vil også være tid til at tage fat i individuelle problemstillinger og finde løsninger på konkrete forespørgsler. 

Se oversigt over workshops

Hvis man er en større gruppe undervisere f.eks. fra samme institut, der gerne vil på workshop sammen, kan man kontakte projektleder for Nat og Tech Morten Seberg fra CED, som står klar til at hjælpe med at arrangere dette.  

Drop in-support:

Her kan du få hjælp til Brightspace via Zoom hver tirsdag og torsdag kl. 14:00-15:30. 

Tilgå møderummet

Brightspace Online Course:

Som underviser er du automatisk tilmeldt dette online introduktionskursus, som du kan gennemføre i dit eget tempo. Du finder kurset under fanen Resources i Brightspace og kan tilgå kurset via dette link. Er du ikke underviser (men fx ph.d.-studerende, administrativ medarbejder osv.) og vil gerne tage kurset, kan du tilgå kurset via dette link. 

Vejledningsvideoer:

Her kan du i korte emnespecifikke videoer blive klogere på platformens grundlæggende funktioner og få gode tips og tricks. 

Find videoerne her

Book en studentermedhjælper:

Her kan du få hjælp af en studentermedhjælper i forbindelse med opbygningen af dit Brightspace-kursus. Mødet varer ½ time og foregår via Teams eller Zoom.

Se her, hvordan du booker en studentermedhjælper

Brightspace Quickquide:

I denne quickguide finder du vejledninger til platformens vigtigste funktion i et print-selv- format, som du kan printe ud og gemme.

Find quickguiden her

Løbende support hos CED:

Du kan enten ringe til supporten eller kontakte dem via en kontaktformular. Som noget nyt tilbyder CED support gennem hele sommerperioden. 

Find kontaktoplysninger og kontaktformular

Hvad med indhold fra Blackboard?

  • Indhold fra E20-kurser i Blackboard er blevet automatisk overført til Brightspace og ligger under fanen Blackboard Courses. Herfra kan indholdet importeres til E21-kurserne.
  • Bemærk dog, at indhold oprettet af eller knyttet til studerende ikke overføres.
  • På https://medarbejdere.au.dk/brightspace/ kan du læse meget mere om overflytning af indhold, og hvad du skal være særligt opmærksom på, inden Blackboard lukker den 31. oktober 2021. 

Hvordan bliver de studerende klædt på? 

  • De studerende får adgang til Brightspace til august og vil indtil da modtage information om overgangen til den nye platform, bl.a. via deres AU-mail og studieportalerne.
  • De studerende kan også finde information om Brightspace på studypedia.au.dk/, som opdateres løbende.?? 
  • Nye studerende vil blive informeret om Brightspace i introduktionsmaterialet, bl.a. gennem AU’s online studiestartsforløb, Study@AU.

Oprettelse af efterårssemesterets kurser

Fra midten af juni kan undervisere komme i gang med at sætte efterårets kurser op i Brightspace. Også til det er der rigtig mange muligheder for at få hjælp fra CED. Mere info følger, når der åbnes for oprettelse af kurser. 

Læs også

Vi har spurgt nogle undervisere på Tech om deres erfaringer med at afprøve Brightspace, hvor de bl.a. fortæller, at det har været en ganske let overgang. Læs mere om kollegaers erfaringer med Brightspace her.

Læs også CED's artikel om test-fasen: Brightspacekræver tid og tilvænning