Mod nye Horizonter
Den kommende strategi for TECH-fakultetet er i fuld gang med at blive udfoldet, og de enkelte delstrategier begynder at vise deres konturer. Hvad gemmer der sig bag intentionerne, og hvilke muligheder er der for at tage hul på de næste års opgaver? I den kommende tid sættes der løbende fokus på forskellige aspekter i strategiens mål og midler: denne gang på Horizon Europe og den langsigtede indsats, der ligger til grund for paneuropæisk samarbejde.
Sommeren 2021 markerer den første ansøgningsrunde for Horizon Europe, og ifølge prodekan for forskning, Brian Vinter, er der god grund til at sætte sig godt ind i de muligheder, der kan afsøges i de tre søjler, som forskningsprogrammet er opbygget af: Søjle I med bl.a. Det Europæiske Forskningsråd (ERC). Søjle II der bl.a. består af seks tematiske klynger, der via strategiske arbejdsprogrammer og opslag skal yde støtte til transnationale konsortier, og endeligt søjle III der f.eks. består af en ny selvstændig organisation Det Europæiske Innovationsråd, hvor der blandt andet gives innovationsstøtte.
En række fokusområder taler til de faglige styrkepunkter, der findes på TECH omkring f.eks. grøn omstilling og den digitale samfundstransformation.
”Tech har besluttet som led i strategiprocessen, at vi vil måle os på faktisk indflydelse og den betydning, forskningsaktiviteterne har for samfundet herhjemme og globalt. Her har EU nu udsendt et kald til de europæiske vidensinstitutioner gennem Horizon Europe, som vi føler en naturlig forpligtigelse til at besvare, og for mig at se, er det meget vigtigt at fakultetets fagligheder bringes i spil,” forklarer Brian Vinter;
”Det er naturligvis altid forskerens kompetencer, der sikrer bevillingerne, men der lægges også op til et stort fokus på forskningssamarbejde. Der findes en række muligheder for at opbygge netværk og kompetencer til at ansøge som del af søjle 2; for eksempel via det såkaldte ”COST”-program, der udelukkende har til opgave at understøtte præcis disse paneuropæiske konsortier.”
EASE. Not easy.
Et eksempel på sådan et konglomerat er The European Association for Storage of Energy (EASE). Europa er i disse år i fuld gang med at forandre driften af alle elektriske systemer. Det sker som følge af et voksende strømforbrug i befolkningen, mere grænseoverskridende handel og et politisk ønske om fuld integration af sol- og vindenergi.
Aarhus Universitet har i de seneste år i samarbejde med en række virksomheder intensiveret forskningen i blandt andet batteriteknologi, og det har banet vej for et medlemsskab i netværket for energiteknologi, hvor adjunkt Corneliu Barbu fra Ingeniørhøjskolen for nyligt er udpeget som næstformand. Han står desuden i spidsen for et af universitetets meget markante energiforskningsprojekter, CUBER, der forsker i nye former for energilagring, og har selv stor erfaring i at ansøge – og opnå – bevillinger i EU-systemet.
Ifølge Corneliu Barbu er det afgørende med et velfungerende internationalt samarbejde både omkring udvikling af nye teknologier og nye politiske standarder.
”Der er hård konkurrence om bevillingerne, så det er et godt udgangspunkt at have tænkt i samarbejdsrelationer og at være forberedt på, at det kræver tid og ressourcer at ansøge om midlerne. Her er det en vigtig succes-driver, at der er opbakning og forståelse i organisationen til at risikere at fejle i anstrengelserne. Er der ikke samstemmighed, kan man lige så godt forsøge at skubbe et reb – det er umuligt,” siger Barbu om sine egne erfaringer.
Han forklarer, at vi som land og universitet er placeret godt til at indtage en central rolle i de kommende års forsknings-trends, hvis AU vel at mærke formår at skabe projekter, der lever op til de forventninger der er til øget inddragelse og tværfaglighed fra EU’s side.
”Der er tusindvis af aktører, der lige nu forsøger at samle de gode idéer til fremtidige projekter for at få en plads ved bordet. Der findes ikke en fast opskrift på at opnå succes, men der er god plads ved forhandlingsbordet i øjeblikket, og Danmark og AU har meget stærke forskningsmiljøer, der kan byde ind,” siger han.
Gode sparringsmuligheder
Den betragtning deler prodekanen, der også opfordrer til at gøre brug af den viden og erfaring, der findes på fakultetet, universitetet og blandt samarbejdspartnere:
”De seneste tal, der er udsendt fra Forskningsstøtteenheden, viser, at vi som universitet ligger godt med i gennemsnittene på europæisk plan. AU er godt med i succesraten, og det er et meget positivt udgangspunkt. Det sagt, så er der selvfølgelig også en ambition i strategien om at opnå endnu flere bevillinger, så et nytårsønske for mig kunne lyde som en opfordring til at læse programteksterne, og så spørge ind til rammer og muligheder. Der er gode sparringsmuligheder her og i Bruxelles, hvor der også er AU-ansatte til at guide og rådgive,” siger prodekan Brian Vinter.