Strategi for Faculty of Technical Sciences

Strategien for Faculty of Technical Sciences sætter retningen for fakultetet frem mod 2025.

Fakultetets strategiske retning tager afsæt i AU’s strategi for perioden 2020-2025 og beskriver fakultetets ambition og de strategiske pejlemærker, som Technical Sciences ønsker at prioritere i de kommende år.

Strategiske pejlemærker

Technical Sciences arbejder for at være et samarbejdende og løsningsorienteret fakultet, der er drevet af at skabe grøn omstilling og digital impact i samfundet. Ambitionen nås gennem fire pejlemærker:

  1. Prioritering og udvikling af nye partnerskaber og andre samarbejder
  2. Anerkendt forskning, stærkere iværksætteri, myndighedsbetjening og talentudvikling
  3. Møde vores studerende, hvor de er
  4. Fælles ansvar for åbenhed, samarbejde, koordinering og udvikling med tillid og respekt for hinanden

Fakultetets fagligheder favner klima, miljø, landbrug, natur og teknologiske løsninger. Vores undervisning, forskning og myndighedsrådgivning har alle stor relevans for fremtidens samfund. Derfor har vi på Tech også særlig stor politisk og samfundsmæssig bevågenhed. Der er høje forventninger til vores forskning, rådgivning, uddannelser og til vores studerende.

Forskning i verdensklasse

Strategien skal understøtte Technical Sciences´ vision om fortsat at være et forskningsintensivt fakultet. Technical Sciences skaber værdi for samfundet på flere måder. For det første ved at stræbe efter at levere uddannelse og forskning af den højeste internationale kvalitet, så vi imødekommer behovet for kvalificerede studerende. For det andet ved at skabe teknologiske løsninger til samfundets udfordringer og for det tredje via vores myndighedsrådgivning at skabe viden og indsigt, for de politiske beslutningstagere, og endeligt ved at samarbejde både nationalt og globalt.

Strategi-workshop

Technical Sciences afholdt d. 3. februar 2022 en strategi-workshop, hvor fakultets ambitioner blev sat på dagsordenen. Via det nedenstående link kan du tilgå noter fra workshop'en og læse om vores målsætninger for samarbejde, partnerskaber, handling, sociale interaktioner, profil, grøn omstilling, entreprenørskab og digilitalisering.