Retningslinjer ved brug af droner på AU
AU er blevet oprettet som droneoperatør hos Trafikstyrelsen. Læs mere om de forhold og retningslinjer, der skal overholdes ved brug af droner.
AU er i april 2023 blevet oprettet som droneoperatør hos Trafikstyrelsen.
Det betyder, at AU ved brug af droner skal sikre:
- At droner mærkes korrekt med registreringsnummer DNK000001571745r og at forældet mærkning fjernes
- At droner er forsikret efter gældende regler (selvforsikring gælder)
- At fjernpiloter har de rette kompetencer til at flyve den drone, de flyver med
- At etablere en koordineringsprocedure og en liste med fjernpiloter
Det er fakultetets ansvar at sikre, at ovenstående forhold og krav overholdes, og at organisationen følger de retningslinjer, der er på AU ved brug af droner.
Der er på AU udviklet en proces for ny mærkning af droner og en proces for registrering af dronepiloter (fjernpiloter).
Journaliseringen af dronebeviser er nødvendig for at dokumentere fjernpiloternes kompetencer, samt at der simpelt kan trækkes en liste over godkendte fjernpiloter.