Den forskningsbaserede myndighedsbetjening sikrer at myndighederne har adgang til forskningsbaseret viden til støtte for beslutninger og forvaltninger. Et grundprincip i betjeningen er, at der er armslængde mellem forskningsfagligheden og myndighederne.
Forskningsbaseret myndighedsbetjening omfatter både den forskningsbaserede rådgivning og den forskning, som rådgivningen bygger på. Som udgangspunkt er alle kerneopgaver på et universitet forskningsbaserede, og for at kunne levere kvalificeret myndighedsrådgivning skal universitetet have videnskabelig kompetence på området og kunne efterleve myndighedernes forventninger om relevans, form og rettidighed i rådgivningen. Forskningen skaber med andre ord det nødvendige grundlag for højtkvalificeret myndighedsrådgivning.
Al offentlig forskning og myndighedsrådgivning mv. skal være frit tilgængelig, og universiteterne har både ret og pligt til at publicere resultaterne. Forskernes ytringsfrihed og forskningsfrihed er grundlæggende principper, som universiteterne værner om, også i forbindelse med varetagelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening.
Der skal være tydelig adskillelse mellem den forskningsfaglige vurdering og rådgivning og den senere beslutningsproces og håndtering af forvaltningsopgaven, som er placeret hos politikere og myndigheder. For at dette ”armslængde-princip” ikke kommer til at stå i vejen for et velfungerende samarbejde omkring myndighedsrådgivning, kræves en gensidig erkendelse af hinandens virkelighed:
Technical Sciences forskningsbaserede rådgivning og monitering dækker et bredt spektrum af ydelser med bidrag fra en lang række fagmiljøer.
Rådgivningsopgaver af kortere eller mellemlang karakter:
Løbende rådgivning af længerevarende eller mere fast karakter, herunder: