Læringsmål & SOLO taksonomi
Denne ressource hjælper dig med at komme i gang med dine kursusbeskrivelser, så du får berørt de rette læringsmål og taksonomiske niveauer.
Læringsmål
Læringsmål har tre funktioner:
- At beskrive hvad de studerende skal lære
- At danne grundlag for bedømmelse og karaktergivning
- At skitsere kurset undervisningsaktiviteter
Et læringsmål beskriver en kompetence den studerende skal have efter kurset. Derfor beskrives læringsmål oftest med "Ved kursets afslutning forventes den studerende at kunne ...".
Et læringsmål beskrives ved et verbum + substantiv: Hvad den studerende forventes at kunne GØREverbum med en bestemt tingsubstantiv. For eksempel "Ved kursets afslutning forventes den studerende at kunne anvende anatomisk nomenklatur". Det er muligt at observere om den studerende benytter anatomisk nomenklatur (bedømmelse) og lave undervisningsaktiviteter gennem kurset så det øves (undervisningsaktiviteter).
Læringsmål for de enkelte kurser er beskrevet i kursets kursusbeskrivelse. I retningslinjerne for kursusbeskrivelser på Nat-Tech står der om læringsmål:
- Læringsmålene for det enkelte kursus er overordnet i overensstemmelse med kompetenceprofilen for uddannelsen
- Læringsmålene for det enkelte kursus er i overensstemmelse med de progressionskrav, der stilles af kursets tidsmæssige placering i studieforløbet
- De anvendte undervisnings- og eksamensformer er relevante i forhold til indhold, formål og læringsmål, og der er den nødvendige alignment i kurset
Et læringsmål består som hovedregel af et verbum og et substantiv:
- Verbet beskriver på hvilket niveau den studerende skal kunne demonstrere sin viden, kompetencer og færdigheder. På Nat-Tech anvendes SOLO taksonomien (beskrevet i næste afsnit) til beskrivelse af de forskellige niveauer
- Substantivet specificerer det emne som den studerende skal demonstrere sin viden, kompetencer og færdigheder indenfor.
SOLO Taksonomi
En taksonomi er et klassifikationssystem – i dette tilfælde en hierarkisk opbygning af læringsudbytte.
Læs mere om SOLO-taksonomi herunder:
Structure of the Observed Learning Outcome
Inden for de naturvidenskabelige fag er det oftest SOLO taksonomien, der anvendes. Den australske læringsteoretiker J. Biggs har igennem de sidste 20 år udviklet en taksonomi, ikke ligesom Bloom over undervisningsmål, men over en studerendes forståelse af et givent emne eller opgave. Dens fulde navn er Structure of Observed Learning Outcome, altså et system, hvor resultatet af en læringsproces kan følges.
Her er vist en oversigt over SOLO taksonomien:
Som det fremgår af figuren er taksonomien bygget op over 5 trin, hvor hvert trin såvel forudsætter de tidligere trin som tilføjer nyt. Tankegangen er, at viden udvikler sig til højere og højere niveauer, hvor de lavere niveauer udgør grundlaget for de højere niveauer. De første tre trin afspejler en overfladisk læring, hvor den studerendes viden begrænser sig til enkle og konkrete problemstillinger og redegørelser og basal viden. På de sidste to trin tilegner den studerende sig selvstændigt viden, skaber selv meningsfulde sammenhænge, arbejder på et højt abstraktions-niveau og er i stand til at anvende sin viden generelt og ikke kun specifikt.
SOLO-niveau | Beskrivelse | Typiske verber | Sammenligning med Bloom’s taksonomi | |
1 | Præstrukturel (intet bidrag) | (Brug af irrelevant information eller svar, som ikke giver mening) | (anvendes ikke) | |
2 | Uni-strukturel
| Den studerende kan identificere, omskrive og anvende simple procedurer..... .. men behersker kun enkeltdele, ikke sammenhænge | gengive identificere definere beregne indsamle data registrere | 1 Viden, og... 2 Forståelse: Grundlæggende indsigt i og forståelse for kernestof og beregnings-formler 3. Anvendelse: Indsigt i specifikke anlægs/ konstruktioners dimensionering, 4. Analyse, 5. Syntese og 6. Vurdering Håndtere problemstillinger og data fra virkeligheden, gennemregne og vurdere løsningsforslag funktion etc. |
3 | Multi-strukturel
| Den studerende kan opliste, beskrive, kombinere, og behersker flere aspekter… … men integrerer dem ikke til helheder | beskrive formulere kombinere verificere bearbejde anvende | |
4 | Relationel
| Den studerende kan sammenligne, forklare årsager, analysere, relatere, anvende, samt beherske og integrere flere aspekter til helheder | sammenligne sammenfatte modellere analysere udlede optimere planlægge | |
5 | Udvidet abstrakt
| Den studerende kan teoretisere, generalisere, danne hypoteser og perspektivere, samt bevæge sig fra det specifikke til det abstrakte | diskutere generalisere estimere opstille hypoteser teoretisere fortolke vurdere forudsige | |
Structure of the Observed Learning Outcome, Verber
I et læringsmål beskriver verbet hvilket niveau den forventes at kunne en given ting på. Nedenfor er en liste af verber som du kan anvende i forbindelse med at lave læringsmål.
Det skal være muligt at observere ved bedømmelsen om den studerende opfylder læringsmålet. Derfor bruges aktive verber - du skal derfor undgå verber som beherske, forstå o.lign.
Listen er bl.a. baseret på en analyse Claus Brabrand lavede i 2008 over de anvendte verber til at beskrive læringsmål på naturvidenskab, AU.
Verbum, dansk | Verb, English | Verbum, dansk | Verb, English |
(ej aktive verber) | 1 Præstrukturel (anvendes ikke) | ||
beherske | master | dokumentere | document |
forstå | understand | deltage i | participate in |
indsigt i | have knowledge… | formidle | communicate |
tilegne | acquire | producere | produce |
observere | observe | skrive | write |
være i stand til | be able to… | præsentere | present |
2 Enkeltstrukturel | 3 Flerstrukturel | ||
angive | mention | beskrive | describe, list |
beregne | compute, calculate | bygge | build |
bestemme | determine | formulere | formulate |
definere | define | karakterisere | characterize |
gengive | quote, recite | kombinere | combine |
identificere | identify | løse | solve |
indsamle | collect | redegøre | account for |
kalibrere | calibrate | sammensætte | compose |
opstille | establish | udtrykke | express |
referere | refer | verificere | verify |
registrere | register | vise | show |
skitsere | outline | resumere | sum up |
udpege | point out | rapportere | report |
udvælge | select | bearbejde | work up |
måle | measure | bevise | prove |
optegne | sketch | simulere | simulate |
danne | form | anvende | apply |
redegøre for | state | foretage | carry out |
4 Relationel | 5 Udvidet abstrakt | ||
analysere | analyze | afgrænse | delimit |
begrunde | argue | bedømme | judge |
forklare | explain | diskutere | discuss |
sammenligne | compare, relate | estimere | estimate |
eksemplificere | exemplify | evaluere | evaluate |
sammenfatte | summarize | fortolke | interpret |
tilpasse | adjust | forudsige | predict |
udforme | work out, elaborate | kritisere | criticize |
udlede | deduce | perspektivere | put into perspective |
optimere | optimize | skønne | estimate |
skelne | distinguish | vurdere | assess |
planlægge | plan | ekstrapolere | extrapolate |
konstruere | design | anbefale | recommend |
modellere | model | ||
strukturere | structure | ||
syntetisere | synthesize | ||
Kursusbeskrivelser
Kursusbeskrivelsen indeholde en række definerende elementer for kurset. Her fokuseres på formålet for kurset, kursets læringsmål og kursets eksamensform.
Formålet skal give en kort argumentation rettet med den studerende om hvorfor han/hun skal have faget og hvad det kan bruges til.
Læringsmålene beskriver hvad den studerende skal kunne når kurset er afsluttet
Eksamensformen skal passe til læringsmålene og undervisningsaktiviteterne
Se en uddybning her
Kommenterede kursusbeskrivelser
Her kan du finde en række kommenterede kursusbeskrivelser. Der er fokus på formål og læringsmål