4. Kommentering og kvalitetssikring af produktet – transparens og deklarering

Ja, altid. Læs mere herunder hvordan.

Ja, og det skal være aftalt på forhånd i kontrakten. Den eksterne part må alene komme med forslag til uddybninger eller forklaringer af indhold og konklusioner i udkastet, samt kommentere, hvis der er misforståelser i forhold til håndtering af det grundlag, som den eksterne har stillet til rådighed for opgaven. Kommentarer fra eksterne skal være skriftlige og journaliseres på opgavens sag. Du skal notere, hvordan du forholder dig til den eksternes kommentarer, og dette notat skal også journaliseres. Hold dig for øje, at du bevarer din forskningsmæssige integritet, når du behandler kommentarerne.

Udgangspunktet for forfatterskaber er beskrevet i AU’s Politik for forskningsintegritet.

For at være forfatter skal bidraget til produktet som minimum indeholde:

1. Væsentlige bidrag til idé eller design, dataindsamling, analyse eller fortolkning af data.
2. Væsentlige bidrag til publikationens udarbejdelse. Forfattere skal godkende den endelige forskningspublikation, der publiceres, og AU forventer, at alle, der påtager sig et forfatterskab, også påtager sig ansvar for det samlede arbejdes videnskabelige integritet.

Der bør som hovedregel ikke optræde fælles forfatterskab mellem AU’s forskere og eksterne parter på produkter, der udgives af AU. Det skal være aftalt på forhånd, om og med hvilken begrundelse, eksterne parter kan være medforfattere eller bidragsydere. Hvis der er bidrag i form af data fra den eksterne part, så skal det klart fremgå af produktet, hvordan disse data indgår. Ligeledes skal det fremgå, hvis og hvordan ekstern part har bidraget på anden måde i opgaveløsningen. Hvis der indgår en ekstern part som forfatter af et kapitel, så skal det tydeligt fremgå af kapitlet, hvad den eksterne har forfattet.

Et bilag med den eksterne parts kommentarer og forskerens stillingtagen til kommentaren journaliseres på sagen. Det er vigtigt, at du sikrer din faglige integritet. Korrespondancen skal journaliseres, og det beskrives i forrest i produktet, hvordan den eksterne part har bidraget.

Tre muligheder:

• En kendt, intern fagfælle.
• En kendt, ekstern fagfælle.
• Eller et egentligt peer review ved anonym forsker (se herunder)

• Faglig kvalitetssikring, som følger principperne for fagfællebedømmelse af videnskabelige publikationer, dog primært med anvendelse af bedømmere inden for AU. Det anføres på publikationen, hvem der har foretaget den faglige kvalitetssikring. Husk, at forfattere og medforfattere ikke kan stå for fagfællebedømmelsen.

• Faglig kvalitetssikring, som følger definitionen for fagfællebedømmelse af videnskabelige publikationer med anvendelse af eksterne bedømmere fra forskningsinstitutioner med kompetencer inden for fagområdet. Det anføres på publikationen, hvem der har foretaget kvalitetssikringen. Denne procedure anvendes typisk ved større opgaver, som er udfærdiget på engelsk.
• Faglig kvalitetssikring i form af et egentligt peer review. Peer review bruges primært i forbindelse med publikationer i et videnskabeligt tidsskrift.

I kolofonen i produktet beskrives, hvordan produktet er kvalitetssikret og af hvem. Ved peer review, der som udgangspunkt er anonym, beskrives processen.

Ja, resumé, sprog, grammatik, layout, billedvalg, konsistens med øvrig forskning etc…

Det skal instituttet. Hvis produktet offentliggøres af DCA/DCE, da er DCA/DCE ansvarlig for øvrig kvalitetssikring.